Hvad er arbejdsglæde? Se 10 tips der styrker jeres relationer

Hvad er arbejdsglæde egentlig – og hvordan skaber vi den i en travl hverdag? Her får du svaret på, hvad der skaber ægte arbejdslyst, samt 10 konkrete råd til at løfte trivslen og gejsten på jeres arbejdsplads.

Kommunikation & marketingansvarlig Morten Østergaard Christensen, GoTeam.

Forfatter: Morten Christensen

Hvad er arbejdsglæde?

Arbejdsglæde er, at du føler dig glad og tilfreds med dit arbejde. Det er følelsen af at vide, at du laver noget, som du nyder, som er udfordrende og tilfredsstillende.

Arbejdsglæde handler også om, at du har mulighed for at bruge dine evner og færdigheder i dit arbejdsliv – og føler dig respekteret og værdsat for din arbejdsindsats.

Glad kvinde illustrerer, hvad er arbejdsglæde på kontoret.
Arbejdsglæde er afgørende: Fordi det (overordnet) fører til et bedre arbejdsmiljø og trivsel i hverdagen – med tilfredse, engagerede og produktive medarbejdere.

Skab rammerne for det gode arbejdsliv → Se 7 tips til trivsel på jobbet.

Få svar på

Hvorfor er arbejdsglæde vigtigt?

Arbejdsglæde er vigtigt, fordi det fører til et bedre arbejdsmiljø. Når medarbejderne er tilfredse med deres arbejde, er de mere produktive og har færre konflikter med deres kollegaer.

Derudover kan jobtilfredshed føre til en bedre fastholdelse af medarbejderne. Medarbejdere der er tilfredse med deres job, er ganske enkelt mindre tilbøjelige til at forlade deres stilling.

Bliv (endnu) klogere på arbejdsglæde og få 10 nyttige tips

I de næste afsnit får du svar på, hvad der ødelægger arbejdsglæden, hvordan vi skaber arbejdsglæde – efterfulgt af 10 super tips til hvad du konkret kan gøre for at skabe bedre relationer og større arbejdsglæde.

Rigtig god fornøjelse!

Arbejdsglæde opstår sjældent isoleret, men næres af medarbejdernes sociale samspil og fælles oplevelser. GoTeam har siden 1997 styrket trivslen på arbejdspladser i Danmark gennem vores engagerende teambuilding, der understøtter jeres fokus på fællesskabet – og løfter motivationen og lysten til at præstere.

Medarbejder er tilfreds og giver en thumbs up med stor arbejdsglæde.
Medarbejdernes arbejdsglæde: Betyder øget jobtilfredshed, større engagement og energi, færre sygedage og en større motivation i forhold til at blive i jobbet.

Tag hånd om gejsten nu → Prøv disse gratis arbejdsglæde-øvelser.

Undgå faldgruberne

Hvad ødelægger arbejdsglæden?

Blandt de vigtige faktorer der ødelægger arbejdsglæden er, når medarbejderen ikke har kontrol over sit arbejde eller ansvarsområde – eller ikke føler, at hans/hendes evner og færdigheder bliver brugt i arbejdet.

Dertil har det ofte en negativ indflydelse på arbejdsglæden, hvis medarbejderen arbejder i mange timer uden pauser – og bliver mikrostyret af chefen uden følelsen af at være værdsat og respekteret for sin indsats.

På den anden side er der også mange faktorer, der kan skabe arbejdsglæde og trivsel på arbejdspladsen – og dem kan du læse om i næste afsnit.

Kvinde udtrykker lav arbejdsglæde ved at vende sin tommeltot nedad.
Det er ødelæggende for arbejdslysten: Blandt de faktorer der påvirker medarbejderens arbejdslyst negativt, er følelsen af at være undervurderet af chefen, mangel på kontrol og beslutnings-kompetence, samt lange arbejdstider.

Ledelsen sætter kursen for kulturen → Læs om arbejdsmiljø-ledelse.

Værd at prioritere

Hvordan skaber vi arbejdsglæde?

Vi skaber arbejdsglæde, når vi laver noget, som vi brænder for. Så er vi automatisk mere fokuserede og engagerede.

Det øgede fokus og engagement fører ofte til en større følelse af arbejdsglæde – og når vi er glade, er vi også mere produktive – og har oveni bedre forhold til vores kollegaer.

Desuden skaber vi arbejdsglæde ved at at være en del af et team, der støtter og hjælper – ligesom arbejdslysten vokser, når vi føler os værdsat af vores kollegaer og chef.

I næste afsnit får du 10 konkrete tips til at styrke relationerne og arbejdsglæden på din arbejdsplads.

Hvad er arbejdsglæde: Teammedlemmer viser ægte holdånd, sammenhold og trivsel.
Arbejdspladsen er et omdrejningspunkt: Vi tilbringer en meget stor del af vores tid på arbejdspladsen. Derfor er det vigtigt, at de relationer vi har på vores arbejdsplads, er positive og tilfredsstillende.

Forstå mekanismerne bag det stærke hold → Lær hvad fællesskab er.

10 tips til dig

Sådan skaber du relationer og arbejdsglæde

Her er 10 konkrete tips til at skabe bedre relationer og større arbejdsglæde på din arbejdsplads:

  1. Smil og hils på dine kollegaer om morgenen: Et smil er en af de enkleste ting, du kan gøre for at skabe et positivt forhold til andre. Det viser, at du er venlig og åben for kommunikation. Når du hilser på dine kollegaer om morgenen, sætter du tonen for dagen – og lader dem vide, at I er klar til at arbejde sammen.
  1. Interessér dig for dine kollegaers liv: Når du interesserer dig for andres liv, viser det, at du holder af dem som mennesker. Spørg dem om deres weekend, deres familie – eller hvad de har lavet på deres ferie. Når du skaber en personlig forbindelse med nogen, styrker det jeres forhold.
  1. Giv dine kollegaer en kompliment for deres arbejde: Når nogen gør et godt stykke arbejde, så giv dem en kompliment! Det får dem til at føle sig værdsat og respekteret – og det opmuntrer dem til at fortsætte med at gøre et godt stykke arbejde.
  1. Bed om dine kollegaers hjælp, når du har brug for det: Der er ingen skam i at bede om hjælp fra dine kollegaer. Faktisk viser det, at du sætter pris på deres holdning, viden og kompetencer – og er villig til at arbejde sammen som et team.
  1. Giv dine kollegaer feedback på deres arbejde: Konstruktiv feedback kan være med til at forbedre dine kollegaers arbejde. Din feedback viser, at du er opmærksom på kollegaernes arbejde, og at du ønsker, at de skal gøre deres bedste – og lykkes.

Vil I stå stærkere sammen? Få guide til bedre holdånd på arbejdspladsen.

  1. Styrk jeres kollegiale fællesskab: Fx med fælles frokoster, sportsdage eller kreative workshops og sjove teambuilding-aktiviteter. Det vil hjælpe dig og dine kollegaer med at lære hinanden bedre at kende – og bidrage til at løfte jeres holdånd og teamwork-færdigheder.
  1. Tilbyd dine kollegaer hjælp, når de har brug for det: Når du kan se, at en kollega har meget travlt eller har det svært med en opgave, så tilbyder du at hjælpe dem. De vil sætte pris på det, og du vil opbygge et positivt forhold til dem.
  1. Undgå at sladre: Sladder er en sikker måde at ødelægge forholdet til dine kolleger på. Det er ondskabsfuldt og ganske enkelt uprofessionelt. Hvis du har noget negativt at sige om en kollega – så sig det til dem (i enrum) på en ordentlig og konstruktiv måde.
  1. Respekter kollegaernes personlige rum: Ligesom du har brug for dit eget personlige rum (privatsfære), har dine kollegaer også brug for det. Respekter deres personlige rum ved ikke at stå for tæt på dem eller krænke deres privatliv.
  1. Tak dine kollegaer for deres hjælp: Når dine kollegaer hjælper dig, skal du sørge for at takke dem. Det viser, at du værdsætter deres indsats – og hvem ved – måske hjælper de dig igen i fremtiden.

Dyk ned i sammenholdetHvad er teambonding, og hvad får I ud af det?

Kollegaer viser hvad er arbejdsglæde og står side om side med hinanden i hånden.
Det er vigtigt: Skab positive relationer på arbejdspladsen for at få et arbejdsliv med glæde og trivsel. Ved at følge de 10 tips ovenfor kan du skabe større arbejdsglæde på din arbejdsplads.

Skal vi hjælpe gejsten på vej? Se vores inspirerende arbejdsglæde-workshop.

Skab arbejdsglæde og trivsel

Tag næste skridt mod en stærkere arbejdsplads

Du har nu fundamentet for at styrke relationerne hos jer. Men den største forskel opstår, når indsigter og ambitioner skal omsættes til konkrete handlinger, der involverer hele teamet i hverdagen.

Vi hjælper jer med at omsætte gode intentioner til en mærkbar holdånd – gennem skræddersyede løsninger og fælles oplevelser, der ryster jer sammen.

Få viden og effektive værktøjer

Ønsker du konkrete redskaber, der fremmer gejsten hos netop jer? Vi står klar med sparring og et bredt udvalg af teambuilding aktiviteter, der er designet til at løfte jeres samspil og motivation.

Ring til os på 71 74 17 31 (alle hverdage kl. 09-17) – eller bliv ringet op for uforpligtende sparring om jeres behov.

FAQ

Ofte stillede spørgsmål

Hvad er arbejdsglæde?

Arbejdsglæde er, at du føler dig glad og tilfreds med dit arbejde. Det er følelsen af at vide, at du laver noget, som du nyder, som er udfordrende og tilfredsstillende.

Arbejdsglæde handler også om, at du har mulighed for at bruge dine evner og færdigheder i dit arbejdsliv – og føler dig respekteret og værdsat for din arbejdsindsats.

Hvordan skaber vi arbejdsglæde?

Vi skaber arbejdsglæde, når vi laver noget, som vi brænder for. Så er vi automatisk mere fokuserede og engagerede.

Det øgede fokus og engagement fører ofte til en større følelse af arbejdsglæde. Når vi er glade, er vi også mere produktive og har bedre forhold til vores kollegaer.

Dyk dybere i, hvad der skaber arbejdsglæde.

Hvad ødelægger arbejdsglæden?

Blandt de vigtige faktorer der ødelægger arbejdsglæden, er, når medarbejderen ikke har kontrol over sit arbejde – eller føler at hans/hendes evner og færdigheder bliver brugt i arbejdet.

Dertil har det ofte en negativ indflydelse på arbejdsglæden, hvis medarbejderen arbejder i mange timer uden pauser – og bliver mikrostyret af chefen uden følelsen af at være værdsat.

Læs om mikroledelse – og få viden om ledelsesstilen og konsekvenserne.

Hvorfor er arbejdsglæde vigtigt?

Arbejdsglæde er vigtigt, fordi det fører til et bedre arbejdsmiljø og trivsel på arbejdspladsen. Når medarbejderne er tilfredse med deres arbejde, er de mere produktive og har færre konflikter med deres kollegaer.

Derudover kan jobtilfredshed føre til en bedre fastholdelse af medarbejderne. Medarbejdere der er tilfredse med deres job, er ganske enkelt mindre tilbøjelige til at forlade deres stilling.

Kilder og referencer

mbaskool.com: Job Satisfaction – Meaning, Importance, Factors & Example

positivepsychology.com: What Is Job Satisfaction and Why Is It Important?

appliedpsychologydegree.usc.edu: The Importance of Job Satisfaction

qualtrics.com: How to increase job satisfaction

Bedøm: Klik på stjernerne

Gns. / 5. Antal:

Vær den første til at bedømme

Skriv en kommentar